top of page

Lær Busstopperne at kende

Som navnet (insp. af Hollies hittet) indikerer, er det musikalske repertoire selvfølgelig hentet i de glade 60’ere og 70’ere.

​

Med rødder dybt forankret i den tid "Da Beatles kom til Sønderborg" (Gunnar Korff Rasmussen 1986) har alle musikere i bandet den helt naturlige baggrund for i dag (over et halvt århundrede senere) stadig at kunne stå på scenen og på autentisk vis fremføre de samme fantastiske melodier som dengang.

​

Haimons, Group LSD og Def Cisum, der alle kørte landet tyndt ved pigtrådsballerne hver weekend i 60'erne og 70'erne, har leveret musikerne til det nye Group BUSSTOP.
 

On Board:
Fra Haimons kommer Jan Christiansen (guitar & vokal), Group LSD bidrager med Frank Hansen (vokal) og Ole Skau (trommer).

Jan Christiansen er bidt af en "gal Hank Marvin" og elsker at fyre Shadows-hitsene af...

Frank startede jo sin musikalske karriere som forsanger i 60'er gruppen Teenmakers, som på den tid netop blev kaldt "De Danske Hollies".

Totte (keyboard, guitar & vokal) havde et ben i tre af lejrene, og  senest er bandet udvidet med Preben Hovedskou, som håndterer percussion-siden på fornemste vis samt Helge Appel, som er kommet med på bassen.

​

Preben (Pebsi) var at finde i både Def Cisum og Group LSD, og Helge på bassen kommer fra Haderslev og er dermed en fuldblods sønderjyde.​

 

En Tur "Down Memory Lane" er hvad der venter dig når du skal til pigtrådsbal med Group BUSSTOP.


På lydsiden er det Jimmi og Søren, der styrer knapperne.​


​

Group BUSSTOP "Over The Years"

bottom of page
Group BUSSTOP, 60'er band fra Sønderborg